En uddannet tandlæge bærer titlen cand. odont, og arbejder hovedsageligt med diagnostik, behandling og forebyggelse af sygdomme i tænder og mundhule. I Danmark bliver tandlæger uddannet på enten Københavns- eller Århus universitet, hvor der bliver optaget ca. 150 studerende på uddannelsen hvert år.
Efter endt uddannelse kræver det en autorisation at arbejde som tandlæge, og den opnås efter 1 års arbejde som klinisk assistent hos en autoriseret tandlæge. Tandlæger holder til på private klinikker og hos den offentlige og kommunale tandpleje, men de kan også findes på hospitaler hvor de udøver forskellige specialer.
Uddannelsen til tandlæge varer 5 år, men derefter er der mulighed for videreuddannelse til specialtandlæge, hvor de eksempelvis beskæftiger sig med kirurgiske indgreb eller tandreguleringer. Undervisere på tandlægeuddannelserne er også uddannede tandlæger, og mange tandlæger vælger at være en del af forskning.
Hos tandlægen går en stor del af arbejdet med at undervise og informere patienter om hygiejne og pleje af tænder, mundhule og kæber, som et led i forebyggelsen af blandt andet caries og parodontose. Selve behandlingen af almene sygdomme i tænder og mundhule som caries og parodontose, er plastfyldninger, tandrensninger og fjernelse af tandsten. De foretager også mange andre behandlinger som eksempelvis tandblegninger, rodbehandlinger, indsætter proteser og fjerner visdomstænder.
Det er ikke gratis for den voksne befolkning at gå til tandlægen, modsat børn og unge under 18 år, som hører under den kommunale tandpleje. Her foregår det første tandlægebesøg som regel inden børn fylder 2 år, hos den kommunale tandpleje. Voksne over 18 år skal selv betale for deres tandlægebehandlinger, men der ydes tilskud fra den offentlige sygesikring. Prisen på en tandlægebehandling varier alt efter alder, hvilken sygesikringsgruppe man som patient er medlem af, hvilken behandling der skal udføres og den enkelte tandlæge.
Et almindeligt eftersyn hos tandlægen er billigere end en plastfyldning, men den konkrete pris for hver enkelt behandling er hovedsageligt forskellig. Det offentlige tilskud er dog større i aldersgruppen 18-25 år, hvorefter det procentmæssigt falder når man er fyldt 26 år. Der er ikke noget der tyder på at det er billigere at gå til tandlæge i Nordjylland i forhold til Sjælland, men det kan betale sig at undersøge hvilken tandlæge i ens lokalområde der er billigst, inden man bestiller en tid. I udlandet er priserne billigere, og i lande som Sverige, Tyskland og Polen kan der være penge at spare på større indgreb og behandlinger, og her findes også dansk praktiserende tandlæger. Du opnår samme tilskud hos en autoriseret tandlæge i udvalgte udlande, som du er berettiget til i Danmark.
Find din tandlæge
På landsbasis findes der rigtig mange tandlægeklinikker, og antallet varierer efter hvor stort et område man begrænser dig til. I København, som kan inddeles i blandt andet S, N, V, Ø, NV er der stor mulighed for at finde en tandlæge i ens nærområde. På Østerbro findes der ca. 42 tandlægeklinikker, som hver især udfører almindelige eftersyn og behandlinger, men enkelte tilbyder også yderligere indgreb. Østerbro er en samlet betegnelse for indre og ydre Østerbro, hvor der samlet set bor ca. 82.000 mennesker.
Det indre Østerbro udgør den nordøstlige del af Københavns kommune, og støder op til Nørrebro. Østerbro står for uddannelser indenfor psykoterapi og selvudvikling via ID Academy Copenhagen. Ydre Østerbro indeholder det berømte Strandsvejskvarter, og Østerbro er sammen med Frederiksberg de dyreste kvarterer i København. På Frederiksberg bor der knap 100.000 mennesker, og her findes Copenhagen Business School, Frederiksberg centeret og det kendte område ved Gammel Kongevej. Byen huserer ca. 55 tandlægeklinikker.
Krydser man Storebælt, og dermed rejser fra Sjælland til Fyn mod en af Danmarks store byer Odense, findes et befolkningstal på ca. 167.000 mennesker. Byen er sæde for mange videregående uddannelsesinstitutioner, blandt andet Syddansk universitet, Det Fynske Kunstakademi og University College Lillebælt. I byen finder man omkring 83 tandlægeklinikker, og det største sygehus i Region Syddanmark; Odense Universitetshospital.
I Jyllands største by Aarhus, også kendt som Danmarks næststørste by, bor der knap 250.000 indbyggere. Byen ligger tæt på øerne Mols, Samsø og Tunø, og er venskabsby med blandt andet Bergen og Gøteborg. Aarhus er en af Danmarks ældste byer, og arkæologiske fund spores helt tilbage til Vikingetiden. Byen byder på store kulturelle indslag, herunder det store kunstmuseum Aros. Byen kaldes Danmarks største uddannelsesby, da der udbydes over 130 forskellige uddannelser fordelt på byens uddannelsesinstitutioner. I Aarhus kan der lokaliseres knap 150 tandlæger, og Aarhus uddanner selv tandlæger på universitetet.
Nordjyllands største by Aalborg har et indbyggertal på over 100.000, og er en by der et kendt for sit natteliv i form af den berømte Jomfru Ane gade, og for Musikkens Hus. Tager man turen over Limfjorden, kommer man videre ind i Vendsyssel. Aalborg lufthavn er Danmarks tredjestørste lufthavn, hvorfra der foretages daglige afgange til København, men også udenrigsruter, og afgange mod charterdestinationer. Aalborg uddanner hvert år adskillige professioner via universitetet, seminariet og University College Nordjylland, og har derfor et rigt studiemiljø. I by og omegn finder man omkring 60 tandlægeklinikker, der foruden Aalborg også er fordelt på byerne Svenstrup, Nibe, Gistrup, Klarup, Storvorde og Kongerslev.
Kosmetiske tandlægebehandlinger
Misfarvede tænder er noget som rigtig mange mennesker er kede af, og noget de gerne vil have gjort noget ved. Misfarvning af tænderne sker naturligt jo ældre vi bliver, men faktorer som rygning, visse typer medicin, kaffe, rødvin, the, sodavand og farvestoffer fra fødemidler, spiller en væsentlig rolle for udviklingen af misfarvninger. Misfarvning opstår når tændernes emalje nedbrydes, og pletter og snavs bliver synligt. Emaljens funktion med at beskytte mod syreangreb og traumer bliver derfor nedsat, og den gule farve træder frem.
Tandblegning udføres af mange tandlæger rundt omkring i landet, og er en kosmetisk behandling som fjerner misfarvninger og gør tænderne hvidere. En tandblegning kan foregå ved, at tandlægen tager et aftryk af tænderne, for at producere en skinne der er individuelt tilpasset det enkelte tandsæt. Skinnen bruges til blegningen ved at den fyldes med en kemisk gel indeholdende en høj koncentration af hydrogenperoxid, også kaldet brintoverilte, og derefter påsættes skinnen tandsættet i ca. 30 minutter. Denne behandling gentages 2-3 gange med en uges mellemrum, for at opnå et optimalt resultat, og man kan forvente at tænderne bleges med 2-3 nuancer. Hos nogle tandlæger får man muligheden for at få det fornødne udstyr med hjem, så man derfor kan fortsætte de næste behandlinger hjemme.
Tandblegning hos tandlægen kan også foregå med laser, som sker uden brug af skinne. Tænderne bliver først renset med en pudsecreme, og derefter påført gel som aktiveres af ultraviolet lys, og derved lysner tænderne. Under behandlingen afskærmes tandkødet, og øjnene bliver beskyttet af briller. Det ultraviolette lys anvendes i intervaller af sekunders varighed, og gentages indtil det ønskede resultat er opnået. Behandlingen varer i ca. 30 minutter.
Fælles for begge typer tandblegning er, at kroner, broer og fyldninger ikke kan bleges, og derfor kan man overveje om de i samme forbindelse skal udskiftes, hvis også de er blevet misfarvet med tiden. En tandblegning koster typisk omkring 3500 kroner, og behandlingerne kan vare i op til flere år, men er afhængig af graden af misfarvninger, og den generelle mundhygiejne.
En tandrensning er et supplement til tandbørstning, da dette sjældent fjerner alle bakterier og dermed lægger til grund for tandsten. Hvis der først opstår tandsten skaber dette en ru overflade på tænderne, som gør plads til flere bakteriebelægninger. En tandrensning forebygger tandkødsbetændelse og parodontose, og udføres enten af tanglægen eller tandplejeren. Ved hjælp af håndinstrumenter fjernes bakterier og tandsten, og afpudses til sidst for at gøre tænderne glatte, og lettere at holde rene efterfølgende.
Erstattende tandlægebehandlinger
En krone eller en bro er en betegnelse for en protese, eller en erstatning af defekte tænder, som ikke kan tages ud af munden. En hel eller en delprotese dækker over proteser der enten dækker enkelte tænder eller dem alle, og protesen kan tages ud.
En krone er som regel lavet af metal eller keramik, og sættes ovenpå eksisterende tænder. En krone anvendes, hvis en del af en tand er knækket af, eller hvis store plomber ikke sidder fast. Det kan være med det formål, at rette på underudviklede tænder, eller for at korrigere tandstillinger. En defekt tandkrone kan rekonstrueres med porcelænsindlæg, også kaldet pålæg.
En bro er erstatning for en mistet tand, og kan også anvendes for at korrigere tandstillinger. Med en bro kan man oprette den tabte funktion der er, ved en mistet tand, og forhindre omkringliggende tænder i at hælde til siden.
Både kroner og broer gennemgår en vis proces i fremstillingen, og det kræver at patienten møder op hos tandlægen flere gange. Tandlægen sliber de omkringliggende tænder, og tager mål til selve protesen, men en tandtekniker fremstiller den. Indtil den færdige protese er fremstillet, bliver der sat midlertidige plastik kroner eller broer på de nedslebne tænder. En protese skal sidde perfekt, og derfor skal den have en vis prøvetid førend den bliver fæstnet permanent med cement.
En helprotese dækker over ordet gebis, og er en protese som erstatter hele det synlige tandsæt. For at få erstattet tandrødder vil man forinden operere titanium implantater ind under tandkødet, i selve kæben, som så gror sammen med knoglerne. Implantaterne får den funktion som en rod oprindeligt har, og fungerer derfor som støtte til proteser. Selve det kirurgiske indgreb foregår under lokalbedøvelse, og man har derfor konstant kontakt til tandlægen.
Efter at have fået indopereret implantater eller har fået helprotese, er det nødvendigt at gå til tandlægen et par gange om året. Proteser og implantater skal børstes hver dag, og der skal benyttes tandtråd eller specielle børster til at nå ind til de områder tandbørsten ikke kan komme til.
Bevarende tandlægebehandlinger
Behandlinger som betegnes bevarende, dækker over parodontosebehandlinger, tandfyldninger og rodbehandlinger.
En rodbehandling er som regel nødvendig fordi der er så dybt et hul i tanden, at der åbent ind til nerven, eller fordi nerven er død. Dette er oftest smertefuldt, og forårsager rodbetændelse. Tanden behandles derfor ved at nerven fjernes, og der desinficeres for bakterier og betændelse i rodkanalen. Rodkanalen fyldes efterfølgende med plasticmateriale for at forhindre at der trænger nye bakterier ind.
Forsvinder betændelsestilstanden ikke, kan det være nødvendigt at forny behandlingen eller supplere med antibiotika. En rodbehandlet tand kontrolleres efterfølgende, og efter cirka et år fornyes tanden som regel med en krone, for at sikre at tanden ikke flækker.
Parodontose er en betændelsestilstand, som ødelægger kæbeknoglen og tandkødet. Bakterier ligger sig i og omkring tandkødsranden, og skaber en belægning af plak. Når plak danner små lommer i tandkødet med tandsten, er der tale om parodontose, og dette kan sprede sig til tændernes støttevæv i form at kæbeknoglen. Det forårsager løse tænder, da tænderne mister sit fæste i knoglen. Behandlingen er fjernelse af plak og tandsten, og tænderne pudses glatte så bakterier ikke så let kan sætte sig fast. En udvidet parodontosebehandling kan være nødvendig hvis tænderne er hårdt angrebet, og dette indebærer, at de inficerede tandkødslommer skylles med desinficerende væske, og bliver fyldt med antibiotisk gel. Det kan også være nødvendigt at operere en del af tandkødslommerne væk, så der ikke længere er så store muligheder for bakteriedannelse. Er man ramt af parodontose er det vigtigt med god og grundig mundhygiejne, for at holde bakterierne væk.
Tandfyldninger er erstatninger af mistet tandvæv på grund af karies, også kaldet huller, og selve fyldningsmaterialet kan være både plast, metal, keramik, guld eller porcelæn. Det valgte materiale afhænger af størrelse af området, og hvor i mundhulen fyldningen skal laves. Plastfyldninger er meget anvendt, da det er et materiale der kan holde til kæbemuskulaturen, og det har farve og udseende som de resterende tænder. Det er nemt for tandlægen at arbejde med, og det kan ligeledes tilpasses fortænder. Det formes efter hullet i tanden, og hærdes ved hjælp af ultraviolet lys. En guldfyldning er af hårdført materiale, som har lang holdbarhed. Det er dog lidt dyrere end plast, og kræver flere besøg til tandlægen, da det fremstilles på et dentallaboratorium inden det cementeres fast til tanden. Porcelænsfyldninger skal også fremstilles på dentallaboratorium, og er ligeledes et lidt dyrere materiale. Porcelæn kan tilpasses nøjagtige farvenuancer, og er modstandsdygtigt imod misfarvninger. En metalfyldning af materialet amalgam anvendes ikke så ofte mere, da det ikke er så miljøvenligt, og det er en fyldning der er synlig i munden på grund af dets mørke farve. Det er den billigste fyldning, men på baggrund af indholdet af kviksølv bruges det kun i enkelte tilfælde.
Bideskinnebehandling
Ved at skære tænder, slides der på tandsættes, da det udsættes for pres og belastninger. Til at afhjælpe dette, kan man have gavn af en bideskinne, som beskytter tænderne mod yderligere skade. Tandskæring, som klinisk kaldes bruxisme, belaster ikke kun selve tænderne, men påvirker også tunge og læber, og kan forårsage hovedpine, ømme kæbemuskler og smerter i nakke og skuldre. Bruxisme er hyperaktivitet i kæbemuskulaturen, og har ikke nogen egentlig funktion. Hvorfor det opstår, er der ikke nødvendigvis nogen åbenlys forklaring på, men stress kan være en faktor. Når der skæres tænder kan det medføre skæve tænder, hvorved tænderne i over- og undermund ikke længere passer sammen.
Smerter kan som regel behandles med en hård bideskinne, som bæres om natten og på andre rolige tidspunkter hvor der ikke spises, eller er et behov for tale. Der findes to typer af bideskinner, en hård og en blød, hvor den hårde er den traditionelle hestesko-form, som dækker alle tænder og tandfladen i enten over- eller undermund. Den hårde skinne afhjælper symptomer som hovedpine og smerter fra tandskæring. Den anden, er en såkaldt blød skinne som udelukkende dækker fortænderne i overmunden, og kan afhjælpe symptomer som tandpres. En bideskinne produceres individuelt efter det enkelte tandsæt, og er lavet i hård og klar plast i polycarbonat, der er glat i overfladen, så den beskytter kinder, læber og tunge. Som regel vil en bideskinne hjælpe på symptomerne efter nogle få uger, og kan muligvis undværes herefter. Den kan bruges igen ved behov, blot den bliver grundigt rengjort efter brug, hvilket ikke må være med tandpasta på grund af indholdet af slibemiddel. En hård bideskinne koster gennemsnitligt omkring 3500 kroner, og en blød omkring 1000 kroner, og begge udformes som udgangspunkt af tandlægen.